Vi havde sørget for ekstraordinært godt vejr i går til KE Seniors årlige skovtur.
58 glade medlemmer var mødt op på restaurant Den Hvide Hest på Bakken, hvor der ventede en
dejlig frokostbuffet med (store) øl, snaps og kaffe/kage med avec.
Humøret var højt, og snakken gik på kryds og tværs. Buffeten fungerede upåklageligt i år, og vi fik
kaffen udenfor i det dejlige danske sommervejr, som vi havde ønsket.
Som sædvanlig sluttede vi af med en ”Gå-hjem-øl” i Ølgod, og nogle fortsatte vist i 30’eren
bagefter.
Alt i alt en dejlig tur, som vi forventer at gentage til næste år.